ANSVARLIG PRODUKTION
Kentaur er som producent af arbejdstøj yderst bevidst om det ansvar, der følger med i forhold til miljø og social ansvarlighed. Med produktion og leverandører i flere forskellige lande forsøger vi at sætte de samme standarder og normer, som vi kender det herhjemmefra. Med forståelse og accept af værdiforskelle og kulturer er vores mål igennem dialog at skabe en udvikling, som på sigt sikrer et godt arbejdsmiljø og en miljørigtig produktion.

